Proraq er et professionelt og eksklusivt netværk for udvalgte danskere af irakisk herkomst.
Formålet med foreningen er medlemmernes unikke mulighed for sparring med ligesindede, og adgang til at få sparring på forretningskritiske problemstillinger i et lukket og fortroligt forum. Derfor er medlemmerne underlagt tavshedspligt over for tredjemand, og der optages alene et beslutningsreferat fra møderne, hvis foreningen træffer beslutninger omkring praktiske eller formelle forhold.
Foreningens medlemmer repræsenterer stort set samtlige brancher i det danske samfund herunder den kommunale sektor og centraladministrationen. Foreningen haren vedvarende målsætning, om at skabe en netværksgruppe, som har en bred forankring på tværs af brancher, privat og offentlig sektor og mindre og store virksomheder.
Værdien og udbyttet af et netværk skabes af interaktionen imellem medlemmerne. Derfor lægger foreningen stor vægt på at optage de helt rigtige medlemmer, der kan matche hinanden i et dynamisk og inspirerende netværk. Dette betyder også, at mansom medlem er forpligtet til at være aktiv og i videst muligt omfang deltage hver gang.
Foreningen er upolitisk og ikke-religiøs og medlemmer er derfor forpligtede til at afholde sig fra tage diskussioner om religiøse emner eller politiske forhold i netværket.
"Visionen for foreningen er at skabe et eksklusivt netværk som kan være et forbillede for den næste generation af danskere med irakisk herkomst"
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes